Telefon: +45 20 33 56 82

Du kan se hvilke værelser der er ledige og booke direkte online.

Book et værelse Send en mail

Dutch English Finnish French German Italian Norwegian Spanish Swedish

Askø Mejeris miljøprofil

Askø Mejeri prioriterer miljøet meget højt, og vi forbedrer løbende vores miljøprofil. Har du forslag til hvordan vi kan gøre det bedre, er du meget velkommen til at fortælle os det.

Ved renoveringen af mejeriet har vi genanvendt ca. 98 procent af den oprindelige bygning, hvilket betyder at vi på co2 påvirkningen ved renoveringen var minimal. Den energi som er anvendt i 1923 lever stadig i bygningen og er en del af dens historie. Vi har anvendt rigtig mange co2 venlige materialer ved renoveringen. De vægge vi har nedrevet er blevet genanvendt ved opbygningen af nye. Nedbrudt beton er genanvendt til kapillarbrydende lag opgravede leca-nødder er blevet genanvendt i nye konstruktioner. Oprindelige gulvstrøer er blevet genanvendt i nye konstruktioner. De oprindelige gulve er genanvendt til gerichter og høje vægpaneler. Der er næsten udelukkende blevet anvendt bygningsdele fra andre nedrevne bygninger til opbygning af det nuværende mejeri. Vi har installeret en luft til vand varmepumpe, som gør bygningens opvarmning så co2 venlig som muligt. Mange møbler i mejeriet er autentiske 100 år gamle møbler og andre er fremstillet af genbrugsmaterialer.

Parfume: Vi anvender alene parfumefri produkter til rengøring, tøjvask og opvask.

Mad: Vi laver mad ude fra en klimavenlig profil. Vi undgår for så vidt muligt okse- og svinekød i vores madlavning. I stedet anvender vi fisk og kylling. Mange dage er aftensmaden tilberedt helt uden kød.

Madspild: Med løbende planlægning minimerer vi dagligt vores madspild.

Plastik: Vi bruger så lidt plastik som muligt til madlavning, opbevaring og rengøring.

Transport: Vi kører 100% el-bil. Primært til gæster har vi en 6kw enfaset lader med type 1 og type 2 stik samt to uafhængige 16A trefasede fempolede euro CEE stik. Opladning koster kr. 3,50 pr. kwh.

Energi: Vi bruger varmepumpeteknologi til opvarmning af bygningen der er klassificeret som et A hus efter bygningsreglementet fra 2015. Vi tilstræber at anvende elektriske apparater som er A mærkede - eller bedre - hvor det er muligt.

Vand: Vi bruger vandsparende enheder til vask, opvask m.m. Vi bruger ikke vand til havevanding udover vanding af vores lille nyttehave, der leverer råvarer til Mejeriets køkken.

Genbrug: Vi går ind for genbrug og reparerer hvor det er muligt.